Strandvejen 163, 2. th., 2900 Hellerup

VELUDNYTTEDE KONTORLOKALER I GOD STAND MED FINE DETALJER

Strandvejen er Danmarks mest prominente adresse, som strækker sig fra Østerbro hele vejen op langs kysten. Her byder vi velkommen til et erhvervslejemål med kontorlokaler, der fremstår flot i en stil, der blander klassiske detaljer med moderne løsninger.

Lokalerne byder sig til på anden sal og råder over fem kontorrum, personalekøkken, badeværelse og toilet, og fra entréen er der adgang til en lille altan mod vest. Der er således god mulighed for, at direktøren kan få sit eget lokale, at etablere storrumskontor eller etablere møderum.

Generelt er der tale om et lejemål i virkeligt god stand med pæne gulve og hvide vægge. Derudover er der et rigtigt godt lysindfald, særligt i det midterste af de tre sammenhængende kontorer takket være karnappen.

Ejendommen er klassisk og opført i 1907 med en detaljerig opgang og flotte facader. Der hører en gård til ejendommen, som vender ud mod gule facader, og her er både mulighed for cykelparkering og at sidde efter fyraften - og udsigten kan også nydes fra altanen, der har orienteres hermod.

Denne del af Strandvejen er i Hellerups absolutte centrum med masser af butikker og spisesteder lige ved. Her er få minutters gang til Hellerup St., hvorfra man kan tage både S-tog og tog på Kystbanen, mens der også er gode busforbindelser i nærheden. Adressen er tilmed kort fra Hellerup Havn, Tuborg Havn, strand, shoppingcenter og grønne arealer omkring Øregårdsparken og Ryparken, mens der ikke er mere end et kvarters cykeltur til centrum af Østerbro.

Velkommen.