Knabrostræde 1, st. th., 1210 København K

Mulighedsrigt erhvervsmål med en af citys mest eftertragtede placeringer

Sæt kurs mod en af Københavns allerbedste adresser i KBH K - nemlig Knabrostræde 1. Her får du en enestående chance for at erhverve nøglerne til et lyst, veldisponeret og mulighedsrigt erhvervsmål, der uden tvivl vil imponere.

Butikken ligger i stueetagen af en charmerende københavnerejendom opført i 1825, og den råder samlet set over 138 kvadratmeter fordelt på to plan.

Lejemålet er under renovering og vil komme til at fremstå som 'white box' med stort potentiale ala nabo-lejemålet i nr. 1, st. tv. (link til annonce)

Der kommer store gulv til loft vinduespartier ud mod gaden, som skaber blikfang for forbipasserende, giver mulighed for skiltning og udstilling og sikrer et godt lysindfald indenfor. Kom med indenfor!

Her bliver mulighed for tøjbutik, specialforretning eller en lille kaffebar. Erhvervet byder ligeledes på et lille, funktionelt tekøkken og et fint toilet. Her får du uendelige muligheder. Ved snarlig tiltrædelse af lejekontrakt er der mulighed for at have indflydelse på processen.

Beliggenheden i hjertet af København fås ikke meget bedre. Knabrostræde strækker sig fra Nybrogade og op til Strøget, og det her område udgør uden tvivl det inderste, og mest travle, København. Nabolaget huser alt fra velrenommerede restauranter, cafeer og barer til kædebutikker og specialforretninger, og du vil med andre ord blive en del af et spændende og varieret bybillede, som tiltrækker folk fra nær og fjern. Fra butikken er der i bogstaveligste forstand et stenkast til Strøgets travle bybillede, og der er heller ikke langt til offentligt transport ved Gammel Strand, Rådhuspladsen eller Nørreport.

Her går det hele op i en højere enhed!