Borgergade 17F, 1300 København K

Cafe/bar i Borgergade - skal det være dig?

Flot erhvervsmål med god synlighed

Nu har vi fornøjelsen af at udbyde dette skønne erhvervsmål med en særdeles attraktiv beliggenhed på Borgergade 17F - midt i mellem Kongens Haven og Marmorkirken.

Borgergade er en driftig handelsgade, hvor flere butikker ligger side om side, hvilket skaber gode synergieffekter mellem butikkerne.
Et indhak ved caféens facade gør det muligt at have udeservering, hvor kunderne kan sidde i læ under de klassiske blå markiser og samtidig være i behagelig afstand fra kørebanen. Fra gadeplan har ejendommen god synlighed med store åbne vinduespartier så forbipasserende let kan kigge ind og lade sig lokke af jeres levende café og spisested. Borgergade har gode parkeringsmuligheder og ligger i kort afstand fra det kommende metrostop ved Marmorkirken. Erhvervsmålet er desuden omkranset af nogle af Københavns største seværdigheder: Rosenborg Slot, Kongens Have, Kongens Nytorv og Nyboder, hvilket tiltrækker både lokale stamkunder samt mange turister.

Indendørs venter jer et erhvervsmål med gode indretningsmuligheder samt et lækkert og fuldt ud anvendeligt kældermiljø med naturligt lysindfald fra gadeplanet.
Stueplanet fremstår flot velholdt og indrettet i en rustik og urban stil med flotte mørke gulve og grå vægfliser. Et lækkert og fuldt anvendeligt barmiljø med siddepladser, står klar til brug, og her fra bardisken har I god kontakt til kunderne, der sidder placeret om de mange små borde i lokalet. Stueplanet afrundes af et kundetoilet.
Kælderplanet består af to rum med god loftshøjde og masser af gulvplads, hvilket giver jer masser af indretningsmuligheder, mens et ovenlysvindue sikrer naturlig dagslys i rummet. Indretningsstilen er rå og hip med sorte og røde vægge, sort træbeklædning samt hvide 'slagterfliser', der tilfører rummet et industrielt look. Til kælderen hører et ekstra kundetoilet, et disponibelt rum samt udgang til gården.

Her får I med andre ord et stærkt erhvervsmål beliggende på en driftig indkøbsgade midt i et attraktivt område i centrum af København.

Kontakt os for en fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.