Store Kongensgade 21, st. tv., 1264 København K

Store Kongensgade v/ Kgs. Nytorv - UDEN AFSTÅELSE

RUMMELIGT BUTIKSLOKALE MIDT I KØBENHAVNS PULSERENDE INDRE BY - UDEN AFSTÅELSE!!

Velkommen til Store Kongensgade 21! Disse skønne lokaler, der er placeret i stueetagen, og som har tilhørende kælderareal og elevator, er det perfekte valg til dig, der går med længselsfulde butiksdrømme i maven. Her kan de nemlig udleves med en absolut topbeliggenhed i Københavns Indre By - med mennesker strømmende forbi butiksruden fra morgen til aften.

Ejendommen er opført i 1904, hvilket tilfører masser af sjæl og charme, og adressen i stueetagen åbner op for et stort butiksareal på 529 kvadratmeter - her er det kun fantasien, der sætter grænser for dine forretningsambitioner. Indgangen giver adgang til det store, åbne areal, og bagerst i lokalet finder du et køkken, to mindre disponible rum samt et toilet med flisegulv- og vægge. Lokalerne trænger til en kærlig hånd, men med lidt knofedt og kreativitet kan du udforme dem, så de passer til lige netop dine visioner. Desuden kan du nemt tage elevatoren ned til kælderen, der byder på 280 praktiske kvadratmeter, hvilket gør arealet perfekt til at holde lager.

Store Kongensgade er en af Københavns vigtigste hovedgader, der stammer helt tilbage fra 1600-tallet. Det er derfor ikke svært at forestille sig, hvordan den historiske og charmerende gade har været centrum for liv og glæde gennem de sidste mange hundrede år. Den dag i dag står gaden ligeledes som et essentielt shoppingcentrum for lokale københavnere såvel som turister.

Lige rundt om hjørnet ligger Nyhavn og slænger sig ligesom på postkortene, og de omkringliggende gader åbner op for et væld af barer, cafeer og adskillige specialbutikker. Det hele kan nås inden for fem minutters gang, og din butik får derfor med placeringen midt i det hele de allerbedste forudsætninger for nysgerrige blikke og besøgende. Derudover tager det kun fem minutter at gå til trafikknudepunktet Kongens Nytorv og den dertilhørende metrostation, hvilket gør det nemt for dig at komme til og fra arbejde, hvad end du bor i et af byens brokvarterer eller i en hyggelig forstad.

Hvad venter du på? På Store Kongensgade er det ingen sag at udleve dine kreative butiksvisioner.

Kontakt os allerede idag på 3311 4020 eller mail@kvadratbolig.dk for en fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.