Nydelig og stor detailhandel i smukke Jorcks Passage
Nydelig og stor detailhandel i smukke Jorcks Passage
Hvis du drømmer om at åbne en butik i København, hvorfor så ikke gøre det med manér på en af de absolut mest prominente og velbesøgte adresser overhovedet? Muligheden byder sig i dette øjeblik, hvor vi har fornøjelsen af at kunne fremvise disse smukke butikslokaler midt inde i Jorcks Passage; en smuk passagebygning mellem Vimmelskaftet (Strøget) og Skindergade i indre København.
Butikken må benyttes til alle former for detail og præsenterer en god størrelse til de flestes behov. To store vinduespartier ud mod passageværket skaber blikfang med det samme; her er der frit indkig til butikkens varer eller til de flot udsmykkede butiksvinduer, som du kan dekorere frit efter fantasien, så alt fremtræder i det bedste lys.
Indvendigt kan du give dine kommende kunder en varm modtagelse i det rummelige butikslokale, hvor der selvfølgelig også er god plads til både at indrette en kasse-ø til betaling samt en masse hylder og reoler, hvor dine produkter kan vises frem. I midten snor sig en sort vindeltrappe, der leder op til 1. salens kontor- og lagermiljø, hvor du og dine medarbejdere kan trække jer tilbage og ordne de mere administrative opgaver i løbet af dagen.
I kælderetagen venter yderligere et stort lagerrum, hvor indleverede varer kan opbevares. Endelig gemmer butikken også på et hyggeligt, lille personalekøkken, hvor kaffen kan drikken og madpakken nydes - hvis du altså ikke benytter sig af alle de mange, lækre muligheder ude i byen!
Københavns gader og stræder venter nemlig lige udenfor, og uanset hvilken vej du går, ender du et spændende sted. Købelystne kunder og turister passerer i tusindvis passagen hver eneste dag, så du er garanteret stor trafik i din nye butik.