Classensgade 50b, st., 2100 København Ø

GOD SLAGTERBUTIK UDBYDES PÅ CLASSENSGADE

Nu har I mulighed for at overtage Den Gamle Slagter på Classensgade - og hvem ved - måske udskifte udskæringerne med plantebøffer, italienske delikatesser eller et nøje udvalgt sortiment af vine, som I selv håndplukker på jeres rejser? Her er mulighederne mange, og beliggenheden er helt perfekt.

Den Gamle Slagter ligger midt på Classensgade, en sidegade til Østerbrogade, der breder sig med specialbutikker, eksklusive modetøjsbutikker, spændende interiør og alskens spisesteder og cafeer, der lokker en bred kundeskare til. Beliggenheden er central, hvilket betyder, at I er tæt på bus- og de kommende metroforbindelser, der nemt og bekvemt giver kunder og personale adgang til butikken.

Slagterbutikken har god synlighed fra gadeplan med store facadevinduer, hvor I kan udstille dagens tilbud og butikkens bedste varer, der nærmest inviterer købelystne kunder indenfor. I træder direkte ind i det store butikslokale, hvor I kan indrette udstillingsmontrerne, hyldevarer og en betalingsdisk. I baglokalet ligger et rummeligt grovkøkken og et fyrrum. Etagen har også et godt kontor og toiletfaciliteter. Afslutningsvis får I en kælderetage med flere disponible rum, og vaskerum.. Her er der rig plads til at drive erhverv, og det behøver naturligvis ikke være gastronomisk. Kontakt os for en fremvisning i dag, og oplev butikkens mange muligheder med egne øjne.

Ring for fremvisning på tlf. 33 11 40 20.