Ove Billesvej 48, 4340 Tølløse

LYST OG INDBYDENDE ENDEANDELSRÆKKEHUS MED BYNÆR OG NATURSKØN BELIGGENHED!

Velkommen til Ove Billesvej 48, hvor dette lysfyldte andelsrækkehus ligger velplaceret i rolige og naturskønne omgivelser, uden at gå på kompromis med byens liv.

Man bemærker hurtigt nabolagets fredelige atmosfære, og man falder straks for den klassiske ejendom, hvor en rød murstensfacade og hvide vinduesrammer danner et pragtfuldt førstehåndsindtryk. Endvidere med tilhørende carport.

Boligen strækker sig over et plan, hvorfor gangbesværede og seniorer, såvel som den nybagte småbørnsfamilie nemt kan finde sig til rette her. Indenfor bydes I velkommen i en rummelig entré, hvor sko og overtøj kan opbevares. Et praktisk vaskebryggers viser sig som det første rum, og side om side hermed har I et flot badeværelse i hvidt, med stort, separat brusemiljø og skabsmoduler ved håndvasken. Planløsningen rummer to indretningsvenlige soveværelser med skabsplads, samt et fantastisk opholdsmiljø, hvor stuen og køkken smelter sammen. Stuens høje vinduespartier fylder rummet med dagslys og giver direkte adgang til en dejlig have, som forener inde- og udelivet. Her kan I indrette sofagrupper og spisemiljø, og der er rig plads til både hverdags-hygge og sociale arrangementer. Køkkenet står i sit eget indhak og er opført et tidsløst design, med hvide elementer og alle hårde hvidevarer. Fokus er lagt på gode opbevaringsløsninger, og pladsen er udnyttet helt optimalt. Fra køkkenet er der udgang til en sydvestvendt fliseterrasse, hvor man kan nyde middagen under åben himmel, når vejret tillader det. Rækkehuset fremtræder i flot og velholdt stand, og der er tilmed gulvvarme overalt - her kan I flytte ind med det samme.

Med nøglerne til dette andelsrækkehus, flytter I ind på Ove Billesvej 48, hvor hverdagens fornødenheder er lige ved hånden. Her kan I nyde de rolige omgivelser og byens liv på samme tid - ejendommen ligger nemlig lige ved grønne arealer og langstrakte marker, og bare 2 minutters cykeltur fra velassorterede handlemuligheder i Netto, Fakta og Superbrugsen. Ydermere byder Tølløse på både skole og idrætshal, samt nem adgang til offentlig transport, med både bus og togstation inden for kort afstand.

Her vil I aldrig mangle noget.

Velkommen til!



For fremvisning og yderligere informationer kontakt salg og vurdering Ellen Rye Petersen, tlf 22574474 eller ep@kvadratbolig.dk



Skal din bolig sælges? - Ring nu for en uforpligtende vurdering på tlf. 33 11 40 20.