315 m2 fantastisk bolig med skøn udsigt til byens gadekær
I det eftertragtede Hvissinge findes denne unikke ejendom.
Området: Beliggende i det idylliske og rolige Hvissinge, kun 15 minutters kørsel fra København og med direkte udsigt til landsbyens charmerende gadekær. 800 meter fra tilkørsel til Motorring 3. 500 meter til de rekreative områder i Vestskoven. 3 km til Glostrup Station.
Ejendommen: Ejendommen har tidligere fungeret som områdets landsbyskole inden den for ganske nyligt blev ombygget til en stilfuld og yderst funktionel familie og arbejdsbolig. Til ejendommen hører smuk stor gammel beplantet have med skøn stor terrasse, med plads til de helt store sommerfester. Stort skur til opbevaring m.m. samt dobbeltgarage.
Indretning: Stor smuk hall med dobbelte fløjdøre til stuerne. Stort leverum centralt i huset med skønt lyst nyere køkken/alrum med brændeovn og adgang til haven. Smuk lys spisestue med smukke gulv, og vue til haven. Ydermere adgang til 2 smukke stuer en-suite med brændeovn, højt til loftet, smukke gulve, store vinduespartier samt adgang til haven. Fra hall´en er der endvidere adgang til meget stort, lyst og anvendeligt atelier, som pt. er vel benyttet af ejendommens ejer - rummet har mange anvendelsesmuligheder. I stueetagen er til sidst men ikke mindst, uundværligt bryggers, disponibelt rum/ viktualierum samt gæstetoilet. 1 salen indeholder: Flot badeværelse i "spastil" med skibsplanker, skønt badekar, to håndvaske samt brus med glasvægge. Ydermere 4 rigtig gode og lyse børneværelser samt forældre-soveværelse med skabsvæg. Stor repos med mange muligheder ex. TV stue m.m.
Ejendommen til den helt store familie eller de 2 store familier.
Kontakt gerne mægler direkte hvis der er spørgsmål 31 73 43 03 eller 40 68 60 37