Rosengården 3, 3., 1174 København K

LYS RUMMELIGHED I HJERTET AF INDRE BY - UDEN BOPÆLSPLIGT

Rosengården i Københavns gamle Middelalderby. Det lyder næsten som en filmscene eller begyndelsen på et helt særligt eventyr, men faktisk er det den pure virkelighed. Rosengården ligger i hjertet af Indre By få øjeblikke fra Nørreport, kvarterets smukke parker og ikke mindst citys uendelige udvalg af butikker, caféer og kulturelle seværdigheder. Midt i dette skønne gamle distrikt står de farverige, smalle huse tæt side om side og giver et direkte indblik i, hvad der var engang. Historien og charmen gør atmosfæren helt unik.

Her er du sikret et sus af det ægte København.

Derfor er det også helt specielt, at du nu får muligheden får at flytte ind i en nyere, moderne ejendom fra 2002 midt blandt byens tårne og livfulde brostensstræder.

Ejendommen står opført med respekt for sine omgivelser og er selv pudset op i en fin gul nuance. I opgangen er der moderne faciliteter i form af en elevator, der bringer dig og alle dine ejendele op på den lyse 3. sal.

På fineste vis formår lejligheden er forene det helt enkle med det mere unikke, hvilket skaber en god dynamik gennem de enkelte rum. Samtidig gør det lejligheden nem at indrette. Når det kommer til materiale- og interiørvalg er gulve, vægge, køkken og bad i super flot stand med fokus på det lyse og minimalistiske. Samtidig har lejligheden et flot tvist i det fantastiske alrum, hvor dybe vinduespartier og organiske rundinger bringer lys og spil ind i rummet. Med 105 veldisponerede kvadratmeter er der virkelig tale om en yderst god treværelses lejlighed med plads til både store og små såvel som til jer, der ønsker en delevenlig base i centrum af byen med unikke features.

Noget af det vildeste ved at bo her, er imidlertid kontrasterne. Så snart man gå ud af hoveddøren befinder man sig praktisk taget blandt Strøgets velbesøgte sidegader, herunder den charmerende Fiolstræde med restaurantmiljø og den smukke Vor Frue Kirke som vogter. Byens livlige stemning, der både byder på velkendte kædebutikker og mange skjulte skatte, har Nørreports pragtfulde infrastruktur med al slags transport lige i nabolaget sammen med Torvehallerne og parker som Ørstedsparken, Botanisk Have og Kongens Have.

Alligevel kan man opleve det komplet modsatte, hvis blot man vender sig til den anden side. Fra lejlighedens sydvendte altan mod gården føles det som en helt anden verden. De farverige bymure kredser om den hyggelige have og skaber en rolig oase med græsplæne, terrasser og legeplads.

En på alle måder unik og oplevelsesværdig ejendom i Indre By.




Skal din bolig sælges? - Ring nu for en uforpligtende vurdering på tlf. 33 11 40 20.

Vi tilbyder også køberrådgivning

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.